Kontakten skabes - typisk ved at vi ringer dig op, eller hvis du har fundet os gennem dit netværk eller på et af vores inspirationsseminarer.
Vi præsenterer dig for vores værdier og arbejdsmetoder og spørger ind til dine forventninger.
Hvis kemien passer - så spørger vi ind til din forretning og de udfordringer/problemstillinger du måtte have.
Derefter får du vores umiddelbare holdning til om vi er de rette til at hjælpe dig - og du får chancen for at spørge yderligere ind og selv vurdere om du mener vi er de rette.
Er vi det, kan vi have brug for yderligere information og derefter vil vi udforme et fyldesgørende oplæg der typisk vil bestå af:
Et referat fra første møde.
En problemformulering af dine udfordringer.
En vurdering af hvad du kan opnå ved at løse dem.
En foreslået løsningsmodel.
En beregning af, hvad du i givet fald vil få ud af at investere i vores løsning.
En pris der afspejler den tilførte værdi.
Ovenstående vil vi så gennemgå sammen med dig, for det første for at sikre at vi har forstået opgaven og for det andet for at du kan stille spørgsmål, hvis der er noget du gerne vil have uddybet, er i tvivl om eller har spørgsmål til.
Først når du er tilfreds og har vurderet at det giver mening for dig og din virksomhed, aftales herefter endeligt forløb, tidsplan og den økonomiske aftale for forløbet.
Vi SKAL ikke nødvendigvis lave forretning sammen, men med de rette forhold til stede KAN vi indlede et frugtbart samarbejde for begge parter.